BAGGRUND OG HISTORIE

BAGGRUND OG HISTORIE

Det eksisterende sundhedsvæsen er stagneret i sin mere end 100 år lange udviklingshistorie ved primært at været udformet på en måde, der er blevet utidssvarende i forhold til de udfordringer, krav og teknologiske muligheder, der I dagbanker på. Udfordringen ligger bla. i kronikerbølgen med det stigende antal af ældre borgere, det voksende antal patienter med kronisk sygdom, krav om bedre kvalitet- og tilgængelighed af sundhedsvæsenet, ulighed i sundhed og et faldende antal i arbejdsstyrken der resulterer i mangel på ”varme hænder” og den generelle ressourcemangel i sundhedsvæsenet. Samtidigt fastholder den eksisterende lovgivning, institutionalisering og de tilhørende fagkulturer sundhedsvæsenet i et gammeldags, behandlerdomineret paradigme, der ikke er gearet til reelt at forandre og tilpasse sig tidens nye krav, herunder særligt at involvere og ansvarliggøre borgerne i deres sundhedsadfærd og sygdomshåndtering.

Det store og helt nødvendige skifte ligger i at ”gøre patienten til borger” igen. Dette inkluderer et helt andet fokus på den borgerrettede forebyggelsesindsats. Det drejer sig dels om primær forebyggelse (dvs. at forebygge at den raske borger bliver syg gennem hensigtsmæssig livsstil, ”fra fitness til sundhedscheck”) og sekundær forebyggelse (dvs. at forebygge at den kronisk syge borger bliver yderligere syg ved pådragelse af senkomplikationer og anden komorbiditet) ved at inddrage fokus og sundhedsindsatserne til hele populationen, raske såvel som ikke raske.

Ligeledes handler det om et skift i ”mindset” hvor systemets tradition for ”formynderisk kontrol” erstattes med tillid og tiltro til at den moderne borger er parat til at tage ansvar for sit eget liv og helbred og er med til at bidrage til sin egen og den fælles sundhed.

WHO har i sin nye strategi for fremtidens sundhedsvæsen ligefrem talt om et nødvendigt paradigmeskifte, hvor man går fra et systemcentreret (patriarkalsk) sundhedsvæsen mod et personcentreret (borgercentreret) sundhedsvæsen, karakteriseret ved at være anlagt på borgerens premisser med tilgængelighed, individualisering og inddragelse som de drivende faktorer (1).

Paradigmeskift båret af servicetransformationer, informationsteknologi, telemedicin, digitalisering og fremtiden servicebevidste borgere er nogle af drivkræfterne bag de processer, der vil transformere sundhedsvæsenet fra et hospitals-paradigme mod et borgercentreret paradigme.

Hvordan startede Epitalet ?

Klaus Phanareth

Epitalets tanker og grundidéer er fostret af overlæge, ph.d. Klaus Phanareth (KP) for ca. 15 år siden og han grundlagde virksomheden Epital Health A/S (Epitalet) i 2011, hvor han i dag er medejer og lægefaglige direktør.

Klaus Phanareth er speciallæge i intern medicin, lungemedicin og allergologi og har gennem hele sit lægeliv beskæftiget sig med kroniske sygdomme. KP har altid haft interesse for hvordan digitalisering, ny teknologi og telemedicin kan benyttes til at forbedre forholdene for patienter og personale i sundhedsvæsenet. Han betragtes som telemedicinens pionerer i Danmark og var i 10 år formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin (2017-2017). Han er den første læge i verden til at gennemføre en telemedicinsk hjemmemonitorering af en KOL patient tilbage i år 2001-3 (3) og har været inspirator til en lang række af de telemedicinske initiativer i Danmark, herunder den nationale udrulning af telemedicin til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Gennem en lang række forskningsprojekter (4–11) de efterfølgende år, udvikler Klaus Phanareth sammen med et forskerhold fra Københavns Universitet, under ledelse af forskningslektor Lars Kayser, den såkaldte ”Epital Care Model” (12) som i dag har fået betydelig international anerkendelse.

Grundtanken for Epitalet er at enhver borger med kronisk sygdom, uanset sværhedsgrad, skal have så stor frihed, tryghed og uafhængighed som muligt på trods af udfordringer med sygdom og helbred.

ECM er en operationel og datadrevet personcentreret sundheds-servicemodel der tilstræber en ægte borgercentreret tilgang i alle faser af kronisk sygdom. I korte træk fungerer ECM-modellen gennem etableringen af et tæt samarbejde mellem borgeren og sundhedspersonalet, hvor borgeren bidrager med daglige tilstandsmålinger, som en bagvedliggende datamodel analyserer og videregive resultaterne af.

Det sundhedsfaglige personale bruger disse informationer til proaktivt og hurtigt at kunne reagere, såfremt der er forandringer eller forværringer af tilstanden på vej. Ved hjælp af telemedicinske redskaber og udleveret medicin kan personalet efterfølgende gennemføre, selv vanskelige behandlinger i borgerens eget hjem som derved undgår indlæggelser eller andre besværlige kontakter med sundhedsvæsenet.

Hovedformålet med ECM er at tilvejebringe så stor tryghed, frihed og uafhængighed som muligt for borgere med kroniske tilstande, men altid være klar 24/7 til at hjælpe og understøtte borgeren hvis der er en forværring på vej. ECM modellen er ligeledes en hollistisk sundhedsmodel der varetager både den somatiske, mentale og sociale sundhed.

Klik på dette link for at se detaljerne omkring hele ECM-modellen baseret på artikel 12 (se referencelisten).

Epital Care Modellen (ECM)

Gennem de sidste 10 år har ECM modellen nu været afprøvet i flere kommuner i Danmark på mere end 150 KOL patienter og der har vist sig en række store gevinster og fordele for både borgerene og de sundhedsfaglige som arbejder med ECM. Forskning har dokumenteret øget tryghed og tilfredshed samt en væsentlig reduktion i antal indlæggelser hos de borgere som benytter ECM-modellen (13).

Epitalet er nu tilgængeligt

Indtil i dag har ECM-modellen kun været tilgængeligt i enkelte kommuner som et forskningsprojekt, hvor kun udvalgte patienter/borgere har kunnet deltage. Hovedpersonerne bag ECM-modellen er nu gået sammen og har skabt virksomheden Epital Health (kaldet Epitalet), for at tilbyde KOL-borgere i Danmark denne nye behandlingsform.

Det er første gang nogensinde at tilbuddet kan tilgås af private personer, så hvis du har KOL så ansøg her om medlemskab til et ægte borgercentreret og proaktivt reagerende e-sundhedsvæsen der kan give dig tryghed, velvære og uafhængighed i den hverdag.

Referenceliste

  1. WHO | WHO Framework on integrated people-centred health services [Internet]. WHO. Kan tilgås på dette link
  2. Phanareth K, Vingtoft S, Ejskjær N, Dragsted L. [Service transformations through telemedicine]. Ugeskr Laeger. 2013 Mar 18;175(12):812.
  3. Viden Om: Lægen på linien [Internet]. DR. [cited 2019 Aug 14]. Kan tilgås på dette link
  4. Schou L, Østergaard B, Rydahl-Hansen S, Rasmussen LS, Emme C, Jakobsen AS, et al. A randomised trial of telemedicine-based treatment versus conventional hospitalisation in patients with severe COPD and exacerbation – effect on self-reported outcome. J Telemed Telecare. 2013 Apr;19(3):160–5.
  5. Schou L, Østergaard B, Rasmussen LS, Rydahl-Hansen S, Phanareth K. Cognitive dysfunction in patients with chronic obstructive pulmonary disease–a systematic review. Respir Med. 2012 Aug;106(8):1071–81.
  6. Emme C, Mortensen EL, Rydahl-Hansen S, Ostergaard B, Phanareth K. Danish version of “The COPD self-efficacy scale”: translation and psychometric properties. Scand J Caring Sci. 2012 Sep;26(3):615–23.
  7. Jakobsen AS, Laursen LC, Rydahl-Hansen S, Østergaard B, Gerds TA, Emme C, et al. Home-based telehealth hospitalization for exacerbation of chronic obstructive pulmonary disease: findings from “the virtual hospital” trial. Telemed J E-Health Off J Am Telemed Assoc. 2015 May;21(5):364–73.
  8. Jakobsen AS, Laursen LC, Østergaard B, Rydahl-Hansen S, Phanareth KV. Hospital-admitted COPD patients treated at home using telemedicine technology in The Virtual Hospital Trial: methods of a randomized effectiveness trial. Trials. 2013 Sep 3;14:280.

  1. Emme C, Rydahl-Hansen S, Ostergaard B, Schou L, Svarre Jakobsen A, Phanareth K. How virtual admission affects coping – telemedicine for patients with chronic obstructive pulmonary disease. J Clin Nurs. 2014 May;23(9–10):1445–58.
  2. Schou L, Østergaard B, Rasmussen LS, Rydahl-Hansen S, Jakobsen AS, Emme C, et al. Telemedicine-based treatment versus hospitalization in patients with severe chronic obstructive pulmonary disease and exacerbation: effect on cognitive function. A randomized clinical trial. Telemed J E-Health Off J Am Telemed Assoc. 2014 Jul;20(7):640–6.
  3. Emme C, Mortensen EL, Rydahl-Hansen S, Østergaard B, Svarre Jakobsen A, Schou L, et al. The impact of virtual admission on self-efficacy in patients with chronic obstructive pulmonary disease – a randomised clinical trial. J Clin Nurs. 2014 Nov;23(21–22):3124–37.
  4. Phanareth K, Vingtoft S, Christensen AS, Nielsen JS, Svenstrup J, Berntsen GKR, et al. The Epital Care Model: A New Person-Centered Model of Technology-Enabled Integrated Care for People With Long Term Conditions. JMIR Res Protoc. 2017 Jan 16;6(1):e6.
  5. Lindskrog S, Christensen KB, Osborne RH, Vingtoft S, Phanareth K, Kayser L. Relationship Between Patient-Reported Outcome Measures and the Severity of Chronic Obstructive Pulmonary Disease in the Context of an Innovative Digitally Supported 24-Hour Service: Longitudinal Study. J Med Internet Res. 2019;21(6):e10924.