OM KOL

FAKTA OM KOL

KOL, er en forkortelse for kronisk obstruktiv lungesygdom og skyldes langvarig rygning, hvor giftstoffer i røgen langsomt ødelægger lungevævet og forudsager forsnævring af luftvejene der giver symptomer i form af:

  • Tiltagende åndenød
  • Hoste
  • Øget slimdannelse fra lungerne
  • Hyppige lungeinfektioner
  • Nedsat funktionsniveau

Cigaretten – en farlig cocktail

KOL er en af de hyppigste kroniske sygdomme i Danmark og man anslår at ca. 4-500.000 danskere lider af KOL. Der er ca. 25.000 KOL indlæggelser årligt og der dør omkring 3.500 personer årligt af KOL.

Når KOL udvikler sig har det vidtrækkende konskvenser for ens liv og helbred og vil uvilkårligt føre til nedsat livskvalitet, når man blive forpustet ved selv ganske små anstrengelser, har daglige hosteanfald og er generet af slimdannelsen.

De hyppige lungeinfektioner og forværringer der følger med, fører ofte til indlæggelser på hospitalet og det skaber stor utryghed og angst i hverdagen for KOL patienten, som frygter for hvornår det vil ske igen. Med tiden kan KOL udvikle sig til så svær lungefunktionsnedsættelse at der kommer permernant iltmangel i blodet så man er nødt til at bruge iltapparat dagligt. Samtidigt udvikler der sig ofte en række alvorlige følgesygdomme som hjertesvigt, knogleafkalkning, depression og underernæring.


“Varme vinde på KOL-fronten”

Vi er heldigvis nået rigtig langt i behandlingen af KOL og kan gøre rigtig meget for at undgå følgevirkninger og symptomer. Gennem et godt samarbejde med KOL borgeren, kan vi undgå at det udvikler sig og man kan lære hvordan man lever et trygt og godt liv i hverdagen – selv med svær KOL. Det kræver forståelse og nye indsatser fra både borgeren selv og de sundhedspersoner som deltager i behandlingen.

Det vigtigste er at forebygge selve udviklingen af KOL og de forværringer som opstår undervejs. Nedenstående figure (Fletcher-kurven) giver en meget fin forståelse af dette:

Ved 25-års alderen er ens lungefunktion udviklet fuldt ud men i løbet af årene der går, taber man langsomt lidt af sin lungefunktion, som del af en naturlig aldringsproces (grøn kurve). Hvis man derimod er ryger, mister man hurtigere lungefunktion end en ikke-ryger (rød kurve) og når ens lungefunktion ligger under 80% af hvad den burde være, får man diagnosen KOL. Fortsætter man med at ryge udvikler KOL sig med tiltagende symptomer og følgesygdomme der forværres dag for dag. På ovenstående figur kan man se hvordan sygdommen udvikler sig og hvilke symptomer der ses i takt med udviklingen (rød skrift). Når man kun har 25-30% tilbage af sin lungefunktion bliver man betragtet som lungeinvalid.

Som det fremgår af figuren er det vigtigste man kan gøre, helt at lade være med at ryge så lungefunktionen kan bevares så godt som muligt gennem hele livet. Til gengæld er det aldrig for sent at stoppe sin rygning. Hvis man eksempelvis holder holder op med at ryge som 50-årig, betyder det ikke at man får normal lungefunktion men til gengæld vinder man 20 års liv uden at blive lungeinvalid (øverste røde stiplede linje på figuren). Selv hvis man først holder op med at ryge som 60-årig, kan det stadig betale sig, da man kan udskyde tidspunktet for invaliditet med yderligere 10 år (nederste røde stiplede linje på kurven).

En anden vigtig ting i forebyggelsen af KOL er at forhindre de såkaldte forværringer, der oftest skyldes infektioner. Enhver lungebetændelse hos en person med KOL, er med til, yderligere at forårsage et fald i lungefunktionen som ikke kan genoprettes. Derfor skal lungeinfektionerne fanges så tidligt som muligt for at de ikke udvikler sig.

Det kan gøres ved brug af telemedicinske redskaber hvor KOL borgere kan måle deres lungefunktion dagligt hjemmefra og sende målingerne ind til Epitalet som kan analysere resultaterne og være klar til at sætte hurtige behandlinger ind, så tilstanden ikke udvikler sig alvorligt. Det kræver også en indsats fra KOL borgeren selv som dagligt skal måle sig hvis det skal virke.

Derudover er der en lang række andre muligheder som er vigtige for den rigtige KOL behandling og som skal tilrettelægges og koordineres for den enkelte person. Det drejer sig om følgende:

  • Stop rygning hvis man stadig er ryger
  • Vær så fysisk aktiv som muligt – helst med 30 min. fysisk aktivitet dagligt
  • Undgå unødig luftforurening og høj luftfugtighed
  • Den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt – dvs. daglig KOL medicin der passer til det stadie af KOL som man er i og tilgængelighed af akutmedicin der skal bruges når forværringer er på vej.
  • Hold vægten og undgå vægttab (BMI skal helst være over 20)
  • Sociale tiltag – vær social og dyrk venner, familie og netværk. Personer med KOL kommer nemt til at isolere sig og blive ensomme. Det giver en øget risiko for angst, depression og stress.
  • Coaching og mentaltræning har vist sig at have en positiv indvirkning på mestring af KOL sygdom. 

Epitalet er designet til at håndtere din KOL

Det er svært, som person med KOL, at holde styr på alle de muligheder og tiltag som er nødvendige for at sikre den bedste behandling af sygdommen. Det handler ikke kun om forebyggelse af udviklingen i sygdommen men også om at få iværksat de rigtige indsatser på det rigtige tidspunkt og sikre en gennemtænkt plan og koordination der passer til den enkelte person.

Netop dette har Epitalet brugt de sidste 15 år på at udvikle, gennem en lang række forsøg hvor ny teknologi og telemedicine bliver brugt til at muliggøre behandling, overvågning og hjælp i eget hjem døgnet rundt – ja selv på ferierejser i udlandet. Epitalet er nu klar til at tilbyde borgere med KOL en helt ny slags løsning, der sikrer et frit og trygt liv, med størst mulig uafhængighed på trods af sygdom.

“Vi gør patienter til borgere igen”